Om rygmarvsskade.info

Rygmarvsskade.info har sit udspring i et omfattende arbejde med at forebygge og systematisere behandlingen af tryksår. Siden 2021 har vi som brugergruppe været en del af Tryksårsalliancen, der består af fagpersoner og brugere på tværs af landet. Her arbejder vi for at fremme den tværfaglige og tværsektorielle indsats til forebyggelse, behandling og rehabilitering af tryksår hos personer med rygmarvsskade.
Dette arbejde finder vi så væsentligt, at vi har stiftet Rygmarvsskade.info Med denne platform kan vi sikre, at viden samles og formidles videre til såvel rygmarvsskadede som professionelle.

Der er en forening bag platformen

Bag platformen er vi en forening. Stiftet for bl.a. at give os mulighed for at søge midler til tryksårsarbejdet og til driften af Rygmarvsskade.info.

Vi er på ingen måde en konkurrent til den landsdækkende organisation RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, hvis formål vi fuldt ud støtter, og som vi har ydet en aktiv indsats for gennem mange år.

Rygmarvsskade.info er derimod en vidensportal, og skal ses som et supplement til de forenings- og aktivitetstilbud, der generelt eksisterer i dag for rygmarvsskadede og deres pårørende. Det er således vores ønske at indsamle og formidle viden på rygmarvsskadeområdet til gavn for rygmarvsskadede, pårørende og fagpersoner med interesse indenfor rygmarvsskadefeltet. I første omgang om tryksår.

En samlende og ideskabende kraft på rygmarvsskadeområdet er vigtig, givtig og motiverende for alle de parter, der arbejder med området – organisationer, forskere, behandlings- og videnscentre, virksomheder og producenter – og ikke mindst dem, det handler om, rygmarvsskadede og pårørende.

Vi håber, at samarbejde på tværs kan løfte opgaven og give mennesker med rygmarvsskader de bedste vilkår for et godt og aktivt liv.

Bag logoet
Bag den grafiske ide og udførelse af Rygmarvsskade.info’s logo finder man illustrator John Ø. Kristensen, som med sin kreative pen har indfanget ønsket om en visuel identitet, der rammer vores målgruppe og formål: At samle og formidle viden og information om rygmarvsskade. Logoets cirkel signalerer budskabet om at favne det hele menneske med en rygmarvsskade.

Opdatering af viden
Alle fagligt validerede videnstekster vil blive opdateret ca. hvert 4. år, så vi bedst muligt sikrer at formidle nyeste viden om forskning og behandling. Vi modtager dog rigtig gerne henvendelser på mail@rygmarvsskade.info, hvis man finder tekst, der behøver opdatering.  

Bente Ovesen

Bente Ovesen

Formand

Rygmarvsskadet siden 1976. Tidligere socialrådgiver. Har tidligere skrevet artikler i RYK! magasin og medforfatter til udgivne bøger i RYK.

Viggo Rasmussen

Viggo Rasmussen

Kasserer

Rygmarvsskadet siden 1977. Tidl. socialrådgiver – nu selvstændig udviklings konsulent. Tidl. formand for forskergruppen Gå Johnny i RYK, har tidligere skrevet artikler i RYK! magasin og medforfatter til udgivne bøger i RYK.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer

Birgitte Bjørkman

Birgitte Bjørkman

NÆSTFORMAND
Rygmarvsskadet i  siden 1972. Uddannet socionom. Tidligere mangeårig redaktør af RYK! magasin og medforfatter til udgivne bøger i RYK.

Søren Ingvardsen

Søren Ingvardsen

Rygmarvsskadet siden 1976. Siden 2003 ansat på Egmont Højskolen. 

Mai-Britt Schmidt

Mai-Britt Schmidt

Rygmarvsskadet siden 1992. Uddannet socialrådgiver. 

Charlotte Rafn

Charlotte Rafn

Rygmarvsskadet siden 1984. Jurist med 22 års ordinær ansættelse i Beskæftigelsesministeriet. Nu frivillig juridisk rådgiver i LOBPA.

Vil du have eksemplarer af vores folder, postkort og plakater

Indlæg om rygmarvsskade.info

Indkaldelse til generalforsamling 2024

Indkaldelse til generalforsamling 2024

Rygmarvsskade.info afholder sin første ordinære generalforsamling den 23. marts. Vi er nået langt på de ti måneder, vi har eksisteret. Kom og hør om vores arbejde i det forløbne år og om de planer, vi har lagt for det fremtidige arbejde. 

læs mere
Status – hvor langt er vi?

Status – hvor langt er vi?

Det er nu godt og vel tre måneder siden, at webportalen Rygmarvsskade.info så dagens lys med lancering af hjemmeside og facebookside. På ganske kort tid hen over sommeren fik vi bygget hjemmesiden op. Men den er langt fra færdig. Endnu har vi kun haft fokus på...

læs mere
Fondsstøtte

Fondsstøtte

Vores nystartede vidensportal Rygmarvsskade.info har modtaget en bevilling på 75.000 kr. fra Fabrikat Mads Clausens Fond tilknyttet Danfoss. ”Fabrikant Mads Clausens Fond støtter projektet og håber, det kan bidrage til ny viden og indsigt, hvad angår forebyggelsen og...

læs mere
Ny vidensportal med info om rygmarvsskade

Ny vidensportal med info om rygmarvsskade

Velkommen til den nyåbnede videnportal RYGMARVSSKADE.INFO Rygmarvsskade.info har sit udspring i et omfattende arbejde med at forebygge og systematisere behandlingen af tryksår. I halvandet år har vi som brugergruppe arbejdet i Tryksårsalliancen bestående af...

læs mere