I anledning af udgivelse af hæftet ”Kost, vægt og sundhed for mennesker med en rygmarvsskade” inviteres til lanceringsevent med oplæg den 4. februar på Specialhospitalet i Rødovre og i Aarhus.
For mennesker med en rygmarvsskade får kost og vægt ekstra stor betydning, fordi muligheden for at bevæge sig er begrænset.
Derfor er hæftet ”Kost, vægt og sundhed for mennesker med en rygmarvsskade – tips, spørgsmål og svar” nu udkommet i en opdateret udgave – og det markeres med et lanceringsevent, hvor du er velkommen.
Eftermiddagen byder på faglige oplæg om, hvordan kosten påvirker vægt, tryksår, tarmfunktion, følgesygdomme, mobilitet og livskvalitet.
Bag oplæggene står sygeplejerske Line Trine Dalsgaard, klinisk forsker, PhD, Knærke Søgaard og klinisk diætist, Janne Christensen.
Ved arrangementet i Aarhus vil dele af programmet blive afviklet online.
Det er gratis at deltage, der serveres et lille traktement, og alle deltagere får et eksemplar af hæftet med hjem.
TILMELDING
Tid: 4. februar 2026 kl. 15-17.45
Sted: Specialhospitalet. Rødovre: Fjeldhammervej 8. Aarhus: Evald Krogs Gade 4C
Tilmelding: Ulykkespatientforeningens hjemmeside
Tilmeldingsfrist: 26. januar 2026. (Bemærk først til mølle)
Dagen er arrangeret af Specialhospitalet, Rygmarvsskade.info sammen med RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskadede og Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

