Lørdag den 8. marts 2025 afholder Rygmarvsskade.info generalforsamling i Århus. Og alle er velkomne, når vi byder indenfor hos Langhøj, der er vært for dagen.
Tiden nærmer sig Rygmarvsskade.info’s generalforsamling lørdag den 8. marts. Alle medlemmer har modtaget indkaldelse til generalforsamlingen. Er du ikke medlem men har lyst til at deltage, er du også meget velkommen. Vi behøver blot din tilmelding, hvis du ønsker at spise med.
Lidt om dagen
Inden generalforsamlingen byder vi på et oplæg med fokus på specialindrettede biler ved Steffen Møller, der er salgs- og marketingchef hos Langhøj.
Steffen vil præsentere os for de nyeste muligheder for opbygning og indretning af biler og give en status på markedet for specialindrettede biler. Og vi skal høre om fordele og bagdele ved el-, hybrid- og benzindrevet bil. Kort sagt gøre os klogere på fremtidens bilmarked. Steffen vil også guide os kort rundt omkring ansøgninger og bevillinger og ikke mindst give os en status på bevillinger i landets kommuner, herunder til trivselsbiler.
Undervejs i pauserne bliver der mulighed for at se forskellige bilindretninger og -opbygninger præsenteret ved Langhøjs personale.
Derudover kommer nogle af vores øvrige sponsorer med en stand, hvor du kan se og høre om deres produkter.
Vi byder på gratis sandwich ved ankomst, kaffe og kage og afsluttende let middag inkl. drikkevarer.
Program
Kl. 12.00 Ankomst og servering af sandwich og drikkevarer. Besøg vores sponsorer
Kl. 13.15 Velkomst og kort introduktion af vores sponsorer
Kl. 13.30 Oplæg om specialindrettede biler ved salgs- og marketingchef i Langhøj, Steffen Møller
Kl. 14.30 Pause og besøg vores sponsorer
Kl. 15.30 Generalforsamling m/ kaffe og kage
Kl. 17.00 Generalforsamling slut
Kl. 17.30 Middag
Tilmelding
Ønsker du at spise med, behøver vi din tilmelding senest søndag den 23. februar. Skriv en mail ”Tilmelding til generalforsamling” til mail@rygmarvsskade.info og oplys om du (og evt. hjælper / ledsager) ønsker frokost og middag eller kun frokost. Noter også hvis du ønsker vegetar. Der ydes ikke kørselsgodtgørelse.
Tak til Langhøj, der venligst har åbnet sine lokaler for os og er vært på dagen.
Bestyrelsen
PS.
Er du ikke medlem af Rygmarvsskade.info men ønsker at blive det, så klik HER
Den officielle indkaldelse med dagsorden mm. finder du HER
Adressen er: Hasselager Centervej 26, Viby J, Århus. Find vej: Hasselager Centervej 26, 8260 Viby J